Antlers slog United

United led altså her, tidlig eftermiddag, deres første nederlag på Asien-turneen. Dagens modstander, Kashima Antlers, har da også været klart den bedste…

United led altså her, tidlig eftermiddag, deres første nederlag på Asien-turneen. Dagens modstander, Kashima Antlers, har da også været klart den bedste modstander så langt, trods den gode modstand burde United dog have vundet, og ville da også have gjort det med lidt mere effektivitet foran mål.

Antlers gav ikke United nogen fin velkomst, især Motoyama var ond ved United, og bare fem minutter inde i kampen scorede han flot til 1-0, efter P. Neville fuldstændig mistimede en lang bold, og efterlod Motoyama alene i feltet, den kompetente angriber flugtede flot og køligt bold i garnet, uden chance for den ellers godt spillende Howard.

United svarede og tilbage bare to minutter senere, da Giggs satte bolden sikkert i nettet, efter et hurtigt kontraangreb, hvor banens bedste serverede bolden flot foran Giggs fødder, som ikke kunne misse fra den korte afstand.

At Antlers ikke bare er et ordinært hold viste de ved deres anden scoring, som kom efter flot og hurtigt kombinationsspil, og igen var det Montoyama som stod for scoringen, da han fikst satte Rio af og igen flugtede sikkert i mål.

Anden halvleg blev de brændte chancers halvleg, Ronaldo, Park, Nistelrooy og Kleberson kom alle tæt på, men ingen kunne forvalte de mange oplagte muligheder til mål.

United spillede egentlig fornuftigt, men det var tydeligt, trods det stadig er pre-season, at frustrationerne over de brændte chancer lurer lige rundt om hjørnet. Ruud især virker påvirket af måltørken, flere gange gik han unødigt i clinch med modstanderen.

Og det var ikke rart at se Rio og Ruud stå skændes efter kampen var fløjtet af? Rio var tydeligvis ikke tilfreds med Ruuds indsats eller rettere sagt mangel på løbevillighed i slutminutterne. Vi håber trådene er reddet ud inden sæsonstart.

Forrige artikel

IMUSA og SU smides ud af Fans forum

Næste artikel

Ruud Vs. Rio

ANNONCE