Arsenal forsøgte at hente Pogba

Arsene Wenger afslører, at han prøvede at hente Paul Pogba, da franskmanden stadig var i Manchester United.

Paul Pogba ville i dag have slået sine folder på Emirates Stadium, hvis Arsene Wenger havde fået sin vilje. 

Nu afslører Arsenal-manageren nemlig, at han havde et godt øje til Juventus-stjernen, da han stadig var i England. 

– Vi var interesseret i Pogba, da han var i Manchester United. Jeg var overrasket over, at de lod ham gå, siger Wenger til Beln Sport. 

Den 65-årige franskmand hævder dog samtidig, at en række juridiske faldgruber gjorde skiftet umuligt.

– Vi forsøgte at hente ham, men det var kompliceret. Vi havde ikke lov til at kontakte ham, siger Wenger.

Paul Pogba forlod United til fordel for Juventus på en fri transfer i 2012.

Forud var gået en ordkrig mellem Sir Alex Ferguson og Pogba, der ikke følte, at han havde fået chancen til at vise sit værd på førsteholdet.

Omvendt lagde Ferguson ikke skjul på, at han var meget skuffet over den 21-årige franskmands opførsel. 

Forrige artikel

Overblik: Uniteds skadesliste

Næste artikel

Blind: Jeg kommer tilbage stærkere

ANNONCE