Efter megen overvejelse forlader Michael Carrick Manchester United efter 15 års forbilledlig tjeneste. Det bekræfter han selv og klubben efter 3-2 sejren mod Arsenal.
Michael Carrick fik ansvaret for at lede United-spillerne som caretaker umiddelbart efter, Ole Gunnar Solskjær blev fyret, og det har han løst flot med to sejre og en uafgjort som følge.
Overraskelsen er derfor stor, og de fleste troede, han ville få en vigtig rolle under den nye træner Ralf Rangnick, men den tidligere midtbanespiller har altså taget valget om at sige tak for denne gang.
– Min tid i klubben vil altid stå som de bedste år i min karriere. Da jeg først kom her til for 15 år siden, så havde jeg ikke i mine vildeste drømme forestillet, jeg ville vinde så mange trofæer, og jeg vil helt sikkert aldrig glemme de store øjeblikke som spiller og træner, siger han og fortsætter.
– Men efter mange overvejelser og snakke, har jeg besluttet mig for, at nu er tiden inde til, at jeg forlader klubben. (…) Jeg er og vil altid være United-fan, og jeg vil komme til så mange kampe som muligt, og jeg vil gerne ønske Ralf, spillerne og alle fansene alt det bedste for fremtiden.
Michael Carrick spillede 464 kampe for United, og han har prøvet at vinde alle turneringer, han har deltaget i med klubben.
BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk
TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.
OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her