Athletic: Carrick i forhandlinger med Championship-klub

Michael Carrick forhandler med Middlesbrough om at overtage det ledige managersæde i klubben.

Den tidligere Manchester United-spiller og -assistent er tæt på at lande sit første permanente cheftrænerjob.

Det skriver The Athletic torsdag aften.

Ifølge mediet er englænderen i forhandlinger med Middlesbrough, der spiller i Englands næstbedste række. Klubben fyrede sidste mandag erfarne Chris Wilder, som i 2019 førte Sheffield United op i Premier League.

Carrick har været uden job, siden han forlod United i rollen som midlertidig manager, inden Ralf Rangnick tog over.

The Athletic beretter om gensidig interesse mellem parterne, men skriver, at Carrick fortsat ikke er besluttet på, om han skal vende tilbage til sporten på nuværende tidspunkt.

Middlesbrough ligger nummer 21 i Championship med 13 point efter lige så mange kampe. Klubben er to point over nedrykningsstregen.

Carrick spillede i United fra 2006-2018. Derefter blev han en del af José Mourinhos trænerstab og fortsatte i samme rolle under Ole Gunnar Solskjær indtil nordmandens fyring sidste efterår.

 

 

 

Forrige artikel

De Gea er fast besluttet på at blive i United

Næste artikel

Potentiel United-køber: Glazers vil ikke sælge

ANNONCE