Avis: Her er Moyes’ transferbudget

Ifølge The Telegraph har David Moyes fået et heftigt transferbudget stillet til rådighed af Glazer-familien.

David Moyes har allerede sat sit aftryk på trænerstaben, og han får rig mulighed til at gøre det samme på spillertruppen allerede i sit første transfervindue.

Ifølge The Telegraph har Moyes fået en check på 60 mio. pund til at købe ind for. Hans shoppingtur forventes for alvor at tage fart i slutningen af måneden, når han er vendt tilbage fra ferie.

Moyes’ budget hæmmes ikke af signingen af Wilfried Zaha. De op mod 15 mio. pund, som den spektakulære kantspiller koster United, er allerede trukket fra.

60 mio. pund vil givetvis ikke række til at lokke Cristiano Ronaldo tilbage fra Real Madrid, men skulle muligheden for en genforening pludseligt opstå i sommerens løb, er United også villige til at gribe chancen og forsøge at stable penge på benene til et køb af portugiseren.

Forrige artikel

De Gea: Jeg er ikke blandt de bedste

Næste artikel

Schmeichel snart en del af Englands legender

ANNONCE