Avis: Herrera ude i seks uger

Ander Herrera kan se frem til halvanden måned på sidelinjen, og spanieren vil dermed misse opgørerne mod Everton, Chelsea, City og Arsenal. Det melder The Times.

Som OldTrafford.dk kunne berette om i går, er Ander Herrera nu også tilføjet til Manchester Uniteds lange skadesliste.

Den uheldige spanier blev udskiftet efter 74 minutter mod West Ham, med hvad klubben efterfølgende bekendtegjorde, var et brækket ribben.

Og ifølge The Times gør det ondt værre for det skadesramte United-hold, da skaden kan holde den spanske motor ude i op mod seks uger.

Holder rygtet sandt, vil midtbanespilleren således gå glip af en række storkampe mod både Everton, Chelsea, Manchester City og Arsenal.

I kampen mod West Ham havde Herrera en afleveringsprocent på 91.

Forrige artikel

Rygte: Park bliver ambassadør

Næste artikel

Bekræftet: Rooney ude i tre kampe

ANNONCE