Avis: Intet afklaret om Rooneys fremtid

Manchester United vil kun sælge Wayne Rooney, hvis han går planken ud og indleverer en officiel anmodning om at blive sat til salg. Det skriver engelsk avis.

Wayne Rooneys fremtid er stadig uvis. Det var ellers rapporteret, at han og David Moyes ville tage et forsoningsmøde på første dag efter sommerferien, men det møde fandt ifølge Daily Mail aldrig sted.

Moyes har ifølge avisen tænkt sig at lægge en hård linje over for Rooney. Et salg kan kun komme på tale, hvis indgiver den anmodning om at blive sat til salg, som Rooney selv insisterer på ikke blev givet på det famøse møde med Sir Alex Ferguson i foråret.

Kommer der en sådan anmodning fra Rooney, vil han automatisk fraskrive sig løn samt andre bonusser i den resterende del af hans to-årige kontraktperiode, når han eventuelt bliver solgt.

Hvis Rooney vælger at blive, forventes det at United i løbet af efteråret vil indlede forhandlinger om en kontraktforlængelse med angriberen.

 

Forrige artikel

Ronaldo savner United

Næste artikel

Phil Neville ventes at blive ny træner

ANNONCE