Det har givetvis ikke være nemt at være Rio Ferdinand på det seneste. Han er blevet kritiseret for sit afbud til det engelske landshold, og selv landets egne fans sang smædesange om ham.
Men nu er der måske lidt opmuntring at hente for den aldrende englænder. Ifølge avisen Daily Mail bliver han nemlig snart tilbudt en etårig kontraktforlængelse i Manchester United.
Den nuværende kontrakt udløber til sommer, men avisen mener at vide, at Sir Alex Ferguson ser Ferdinand på samme måde som Giggs og Scholes. Det vil sige en erfaren spiller, der stadig har stor betydning – ikke mindst uden for banen.
Hvis forlængelsen bliver en realitet, vil næste sæson være Ferdinands 12. i den røde trøje. Han vil desuden være 35, når kontrakten udløber.