Avis: Obertan forlader United

Da kantspilleren Gabriel Obertan i 2009 forlod Bordeaux og drog på eventyr i Manchester United, fik han et alt andet end positivt skudsmål med sig fra den…

Da kantspilleren Gabriel Obertan i 2009 forlod Bordeaux og drog på eventyr i Manchester United, fik han et alt andet end positivt skudsmål med sig fra den daværende Laurent Blanc.

Obertan havde ikke, hvad der skulle til for at slå igennem hos en så stor klub. Hverken psykisk eller spillemæssigt.

Efter to år er Sir Alex Ferguson antageligvis kommet til nogenlunde samme konklusion. I hvert fald er han i færd med at sende Obertan til Newcastle uden returbillet.

Ifølge Daily Mail har United accepteret et bud på 3 millioner pund, mens Obertan selv har indgået en fem-årig kontrakt.

Skiftet ventes gennemført mandag.

Forrige artikel

Prinsens sidste aften

Næste artikel

Ferguson overvejer Barton

ANNONCE