Avis: Rooney bliver engelsk anfører

Wayne Rooney overtager anførerbindet fra Steven Gerrard på det engelske landshold. Det skriver The Express.

Roy Hodgson vil i næste uge gøre Wayne Rooney til ny kaptajn for England. 

Det skriver The Express, der erfarer, at Hodgson har udset sig Rooney som den perfekte afløser for Steven Gerrard, der indstillede sin landsholdskarriere efter VM-skuffelsen i Brasilien. 

Rooney har været gennem store op- og nedture på det engelske landshold, siden han som blot 17-årig fik debut i 2003. 

Det startede glimrende for Rooney, da han ved EM-slutrunden i 2004 scorede fire mål i lige så mange kampe. Det sikrede ham en plads på slutrundens bedste hold, mens han blev udråbt som Englands store håb i fremtiden.  

Siden da har Rooney dog måtte lægge øre til byger af kritik fra såvel aviser og fans, der har sat deres lid til Manchester United-angriberen, når England er draget til en slutrunde. 

Senest ved VM i Brasilien, hvor bl.a. Roy Hodgson og Frank Lampard udtryke irritation over, at medierne konstant fokuserede på Rooney frem for truppen som helhed. 

Louis van Gaal gjorde forud for den igangværende sæson Wayne Rooney til anfører i Manchester United. 

Forrige artikel

Juventus: Vidal-rygte er overdrevet

Næste artikel

United afviser Müller og Reus-rygter

ANNONCE