(Photo by Ulrik Pedersen/NurPhoto via Getty Images)
Man kan lige så stille begynde at mærke vejret blive en smule varmere. I fodboldens verden, betyder det transfersnak, og i Manchester United er det naturligvis ingen undtagelse.
Manchester United har stadig ikke offentliggjort, hvem der skal være træner for holdet, når sæsonen 2026/27 begynder, men allerede nu er der historier om, hvilke spillere, United er interesserede i.
Det nyeste skud på transferstammen er RedBull Leipzigs ivorianske kantspiller Yan Diomandé.
Flere europæiske storklubber, herunder Liverpool og PSG har vist interesse i Diomandé, men mandag morgen støder United til i den kamp. Det skriver Sky Sports for deres tyske kolleger.
Den engelske avis skriver, at Leipzig er lydhør over for bud i nærheden af 100 millioner euro. Den tyske klub er ellers klar til at forlænge med kantspilleren, der har leveret 11 mål og otte assists i sæsonen. Det afslører avisen.
Liverpool skulle ifølge avisen være i kontakt med agenterne, men de bliver nu presset fra siden af Manchester United. United skulle være en af de klubber med den største interesse i spilleren, skriver Sky. Naturligvis med Christopher Vivell i spidsen for rekruttering, der har en fortid i den østtyske koncernklub som teknisk direktør.
Selv samme Vivell, som Rúben Amorim kort inden sin afgang fik skudt med skarpt mod.
Manchester United mangler ikke umiddelbart en kantspiller, da vi trods alt stadig har Mbeumo og Amad til rådighed. På den anden kant, har Cunha fundet sig fint til rette. Med Dorgu, der brillierede derovre inden sin skade, er det svært at retfærdiggøre at kaste 100 millioner euro afsted.
Men med en 19-årig spiller, ville det være et køb til fremtiden, og selvom Bruno Fernandes spiller sit bedste fodbold nogensinde, bliver kaptajnen ikke yngre.
Diomandé kunne være en investering til, når Bruno Fernandes – måske – inden for de næste par år stopper sin United-karriere.
I det tilfælde ville det kræve, at United kan sælge kantspilleren et projekt, hvor han ikke bliver stamspiller fra start.
For United må det i første omgang handle om at få en cheftræner på plads, inden den helt store pengepung skal tages i brug.





Nej tak. Midtbanen skal løses først.