Bardsley klar for Keano

Phil Bardsley har længe interesseret Roy Keane, og efter mandag at være blevet enig med United om en pris for højrebacken, skrev Bardsley tirsdag under….

Phil Bardsley har længe interesseret Roy Keane, og efter mandag at være blevet enig med United om en pris for højrebacken, skrev Bardsley tirsdag under.

Ifølge Sunderlands hjemmeside modtager United op mod to millioner pund for højrebacken, som for et par år siden blev regnet som et godt bud på en afløser for Gary Neville.

Siden et par imponerende præstationer i efteråret 2005 har Bardsley dog ikke tilbragt megen tid på selve Old Trafford. Han har i stedet suget erfaring til sig i klubber som Glasgow Rangers og Aston Villa, og nu står den altså på Sunderland.

Phil Bardsley mødte første gang op på Uniteds akademi i 2001. Samlet set blev det til 18 kampe med den berømte djævel på brystet.

Forrige artikel

Sensationshold træner på Carrington

Næste artikel

Mijatovic: Ronaldo er uopnåelig

ANNONCE