I slutningen af sidste uge meldte Bayern ud, at de under ingen omstændigheder kan lokkes til at sælge Owen Hargreaves. Det har dog ikke hindret United i fortsat at jagte midtbanespilleren.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Nu er Bayern München-præsident Franz Beckenbauer blevet træt af sæpeoperaen. Han truer i en tysk tabloidsprøjte United med en indberettelse for FIFA, hvis ikke David Gill & co. forstår, at Hargreaves ikke kommer til Old Trafford i denne omgang.
“Vi har bedt Manchester United om at stoppe med konstant at lokke Hargreaves. Gør de ikke det, så må vi bede FIFA om hjælp. Vi er ikke som HSV, der sælger Khalid Boulahrouz så snart de får et tilbud. Vi er Bayern München, vi holder fast i vores spillere, for her er det ledelsen, der bestemmer. Ikke de ansatte,” siger Beckenbauer til tz.