BBC: Rojo beder om United-transfer

Sporting Lissabons Marcos Rojo har bedt sin klub om at lade ham gennemføre et skifte til Manchester United.

Tirsdag skrev O’Jogo, at Manchester United havde bud £16m på Sporting Lissabons argentinske forsvarer Marcos Rojo. BBC bekræfter Manchester Uniteds bud og skriver, at Rojo har bedt Sporting Lissabon om at lade ham skifte.

Mediet skriver yderligere, at Rojo er så fast besluttet på at skifte til Manchester United, at han nægter at træne med den portugisiske klub, før situationen er blevet løst.

Marcos Rojo var fast mand på venstreback for det argentinske landshold, der gik hele vejen til finalen ved sommerens VM. For Sporting Lissabon har 24-årige Marcos Rojo dog primært spillet i det centrale forsvar, hvor United ifølge flere medier leder efter forstærkninger.

Forrige artikel

Fletcher: Rooney bliver fantastisk

Næste artikel

Fabianski vil irritere United

ANNONCE