I en håndfuld år har Gary og Phil Neville, Nicky Butt, Ryan Giggs og Paul Scholes været medejere af Salford City, og nu er en ring sluttet, da David Beckham også er blevet medejer af klubben. Pengemanden Peter Lim reducerer sin ejendel fra 50 til 40 procent.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
De seks United-legender har derfor samlet den største andel den største ejerdel af klubben mellem sig, og David Beckham ser frem til at begynde sit arbejde med klubben.
– Salford betyder utrolig meget for mig, og jeg glæder mig så meget til at bruge tid med denne fantastiske klub, dens fans og mine gamle holdkammerater, skriver den tidligere England-kaptajn på Facebook.
Også Gary Neville ser frem til Beckhams ankomst.
– Nu har vi overtaget hovedparten af kontrollen med klubben, men Peter Lim vil stadig rådgive os og give os den finansielle stabilitet, som er fuldstændig afgørende, siger han.
David Beckham er også involveret i et projekt om at skabe en ny fodboldklub i Miami, der skal spille i den amerikanske MLS.