Glazer søger et frasalg

Manchester United bekræfter tirsdag aften at Glazer-familien vil søge hen imod et helt eller delvist frasalg af klubben.

Manchester United har efter børsens lukning i New York bekræftet at klubbens ledelse er gået i gang med en strategisk proces, hvor man vil afsøge de strategiske muligheder for klubben, hvilket kan ende med et salg af klubben.

I processen ligger muligheden for et helt eller delvis salg af Manchester United, hvilket de fleste United-fans nok har ventet på siden Glazer-familiens fjendtlige overtagelse i 2005.

– Manchester Uniteds styrke hviler på den loyalitet og passion, som vores 1.1 milliard fans og følgere har. For at fortsætte klubbens historiske succes, har bestyrelsen igang en fuldstændig evaluering af klubbens strategiske muligheder. Vi vil evaluere alle muligheder, der er til fansenes bedste og sikre at Manchester United får fuldt udbytte af de vækstmuligheder der er for klubben i dag og i fremtiden. I den proces, vil vi være fuldt fokuserede på at gøre det i vores fans og aktionærs bedste interesse, lyder det i en udtalelse fra Manchester Uniteds to bestyrelsesformænd Joel & Avram Glazer.

Det er ikke mere end et par uger siden at Liverpools amerikanske ejere igangsatte den samme proces.

Manchester Uniteds udmelding bekræfter desuden at finansbanken Rotschilds er med som rådgivere, hvilket de også var, da klubben i 2005 blev overtaget af Glazer-familien.

Forrige artikel

Journalister: Ronaldo forrådte klubben

Næste artikel

Fernandes om at spille med Ronaldo: En drøm der gik i opfyldelse

ANNONCE