Bekræftet: United til USA på pre-season

Det er i dag blevet bekræftet, at United for andet år i træk drager til USA på pre-season tour til sommer.

Sidste år var United i USA på pre-season tour, hvor det blandt andet blev til sejr i International Champions Cup efter sejr i finalen over Liverpool. Inden da havde United desuden mødt Real Madrid froan knap 110.000 tilskuere i Michigan.

Denne sommer drager Louis van Gaal og co så atter over Atlanten for at deltage i International Champions Cup. Men den hollandske manager, som var kritisk over den megen rejsetid sidste sommer, har i år fået forkortet Uniteds tur lidt og klubben vil have base et sted, fremfor at rejse landet tyndt mellem kampene.

– Klubben er begejstret for at kunne vende retur til USA i 2015, i samarbejdet med Aon. United skrev historie sidste år, hvor landets tilskuerrekord til fodbold blev slået, og hvor der i samtlige byer vi besøgte var stor opbakning til holdet.

– Denne sommers tur er den seneste i en lang række af besøg i USA, en tradition der startede for cirka 65 år siden under den fantastiske Sir Matt Busby. Denne tur vil ikke bare give førsteholdet nogle fremragende muligheder for at forberede sig på sæsonen, men også give de mere end otte millioner United-fans i USA en unik mulighed for at komme tæt på klubben de elsker, siger Uniteds direktør Richard Arnold til manutd.com.

Den 28.april vil program og datoer blive præsenteret på et pressemøde i USA, men foruden United deltager følgende ni mandskaber i turneringen til sommer.

Chelsea, Barcelona, Fiorentina, LA Galaxy, Paris SG, Club America, New York Red Bulls, FC Porto og San Jose Earthquakes.

Forrige artikel

Taktikhjørnet: Sådan slår vi Chelsea

Næste artikel

Glazers tidligere PR-mand: Joel Glazer var kold overfor protester

ANNONCE