Opdateret 23:00 med en status fra Manchester United.
Åh nej.
I forbindelse med en defensiv dødbold kom stortalentet Sekou Koné til slemt til skade, og det har nu forårsaget, at kampen mellem Manchester Uniteds ungdomsholds kamp mod Tamworth i National League Cup ikke bliver færdigsspillet i dag.
Koné slog hovedet slemt, og efter cirka et kvarters behandling endte han med at blive båret fra banen, mens han måtte få vejrtrækningshjælp fra en iltmaske.
Det skriver flere medier, heriblandt har journalisten Simon Stone fra BBC leveret flere opdateringer på sin X-side.
Oprindeligt var første halvleg blot forkortet, så spillerne kom hurtigere til pause, men efter alt at dømme er kampen nu afbrudt som følge af de skrækkelige scener.
Ifølge Manchester Evening News var camerouneren kortvarigt oppe og stå med hjælp fra to læger, men blev efterfølgende nødsaget til at lægge sig ned igen, og blev herefter båret fra banen.
Samme medie skriver, at aflysningen skyldes, at der ikke kunne tilkaldes en erstatningsambulance tids nok til, at kampen kunne spilles færdig i ordentlig tid.
Vi følger naturligvis med i, når der kommer en melding på midtbanetalentet.
Opdatering: Ifølge BBC’s Simon Stone har Manchester United oplyst, at han er stabil, ved bevidsthed og kan kommunikere med Manchester Uniteds lægestab. Han er taget til et hospital for sikkerhedstjek.