Manchester Uniteds engelske målmand, Ben Foster, har ikke fået meget spilletid over de seneste måneder efter en række uheldige episoder i Uniteds straffesparksfelt. Derfor var det også en overraskelse for mange, da Foster startede i målet mod West Ham.
Ben Foster spillede en ordinær kamp og var glad for at spille. Samtidig håber Foster, at kampen var begyndelsen på en række af flere kampe i Manchester Uniteds mål.
“Det var rart, at få spilletid i aften,” sagde Ben Foster til MUTV. “Det var en god kamp for mig at være en del af. West Ham har et par store spillere i angrebet, og der er altid en chance for action. Det var en god præstation fra drengene og et godt resultat.
“For cirka en uge vidste jeg, at jeg ville få spilletid. Bossen (Sir Alex Ferguson, red.) fortalte mig det på forhånd, så jeg havde rigeligt tid til at forberede mig mentalt i. Jeg har ikke spillet i lang tid, og derfor er det selvfølgelig rart at vide på forhånd, når man skal spille.”
“Det er ikke rart, når du engang imellem ikke er med på bænken eller med i truppen. Det, at der er VM i år, betyder, at du skal være involveret i kampe, men forhåbentlig er kampen mod West Ham begyndelsen på flere kampe for mig,” sagde Ben Foster, som tydeligvis også er en af de engelske fodspillere, der håber på en plads i den engelske landsholdstrup til VM i Sydafrika til sommer.
“Jeg tror, jeg behøver at spille flere kampe (for at komme til VM, red.). Selvfølgelig er det ikke op til mig selv at bestemme, men hvis jeg får chancen, så vil jeg gøre alt for at gøre det godt. Det er alt, hvad jeg kan gøre lige nu.”
“Jeg regner ikke rigtigt med det (at spille med i finalen i Liga Cuppen på søndag). Det her var min første kamp i tre måneder. Derfor vil også være en smule for ambitiøst at forvente at spille med i finalen på søndag. Hvis jeg spiller med i kampen, så vil jeg blive glad. Men så længe vi vinder kampen og genvinder trofæet, så vil alle være glade,” sagde Ben Foster.