AaB har vi som forventet modtaget en enorm interesse for at se de regerende danske mestre spille med i verdens fornemmeste klubfodboldturnering, hvor AaB møder de engelske mestre og forsvarende Champions League mestre Manchester United, de skotske mestre fra Celtic FC, samt sidste sæsons toer i den spanske liga Villareal CF.
På grund af UEFA’s regler er kapaciteten på Energi Nord Arena til de tre hjemmekampe begrænset.
Som sæsonkortholder er man sikret forkøbsret til billetterne til Champions League gruppespillet, ligesom også ASC-medlemmer i et vist omfang har forkøbsret.
Billetsalg til alle tre hjemmekampe vil blive igangsat samtidig.
TIDSPLAN FOR SALG AF BILLETTER
Mandag d. 8/9, tirsdag 9/9 og onsdag d. 10/9
Billetsalg for sæsonkortindehavere i AaB Fodbold.
Alle med et gyldigt sæsonkort til AaB Fodbold for sæsonen 2008/2009 har forkøbsret til én billet pr. kamp pr. sæsonkort.
Købet skal ske ved fremvisning af gyldigt sæsonkort i AaB Sport&Fashion, Kennedy Arkaden, Aalborg.
Forkøbsretten til alle tre kampe skal udnyttes på én gang.
Bemærk, sæsonkortholdere i AaB Ishockey og AaB Håndbold har ikke forkøbsret på billetter.
Grundet det store presseopbud, samt regler fra UEFA, er det ikke muligt for alle sæsonkortholdere at have forkøbsret til samme plads som man normalt disponerer over til SAS Liga-kampe.
Alle billetter til alle tre kampe er siddepladser.
AaB Sport&Fashion i Kennedy Arkaden har disse tre dage åbent i tidsrummet 10.00-19.00.
Torsdag d. 11/9 og fredag d. 12/9
Billetsalg for medlemmer af AaB’s officielle fanklub AaB Support Club.
AaB Support Club råder over et begrænset antal billetter til de tre kampe.
For nærmere information om salg af billetter til ASC-medlemmer, se venligst nyhed på www.aab-support-club.dk senere i dag.
Bemærk, har du både sæsonkort og er ASC-medlem kan du kun købe én billet pr. kamp i forsalg.
ØVRIGT BILLETSALG
Eventuelt resterende billetter sælges efterfølgende. Nærmere information herom vil blive gjort tilgængelig på aabsport.dk fredag den 12/9.
BILLETSALG TIL GÆSTENDE KLUBBERS FANS
Alle billetter til fans af gæstende klubber vil blive solgt gennem de pågældende gæstende klubber.
Ingen billetter til gæstende fans vil blive solgt direkte fra AaB. Ønsker man således billet til den gæstende fansektion bedes man kontakte den pågældende klub for nærmere information herom.
SPONSORER I AaB
Sponsorer kontaktes direkte af AaB i forbindelse med forsalg af billetter.
BILLETPRISER
Priser på billetter vil være 350 kr. for siddepladser på Nordjyske Tribunen og 300 kr. på Faxe Kondi og Spar Nord tribunerne. Billetsalgsgebyr 20 kr. pr. billet.
PRAKTISKE HENSYN
Af sikkerhedsmæssige hensyn vil der ikke blive online salg af billetter til de tre hjemmekampe, ligesom alle billetter til kampene vil være papirbilletter.Der vil således ikke blive solgt elektroniske billetter til de tre kampe. Ligeledes kan der ikke reserveres billetter pr. e-mail eller telefon.
Der vil ikke være forkøbsret for andre grupper end de ovennævnte.