Billigere billetter på udebane

Manchester United har i dag offentliggjort, at det vil blive billigere at følge klubben på udebane.

Klubberne i Premier League er blevet enige om, at de hver i sær skal bruge 200.000 pund på at gøre mere for at få fans med til kampe på udebane. United har haft spørgsmålet oppe i Fans Forum, og i dag faldt beslutningen så.

4 pund mindre vil en billet til udekampe koste resten af sæsonen. Dette skal forhåbentlig sikre at flere fans vil rejse med til udekampe. Ikke at det har været et problem for United, men flere klubber har oplevet dalende tilslutning til udekampene.

Skulle hele puljen på 200.000 pund ikke blive brugt i løbet af sæsonen, vil overskuddet gå videre til næste sæsons pulje. Rabatterne gælder udelukkende udekampe i Premier League, og altså ikke i FA Cup, Capital One Cup eller Champions League.

Der havde været flere andre forslag oppe at vende i Fans Forum, blandt andet at sikre en fast del af billigere billetter til udekampe ville gå til yngre United-fans.

Rabatten gælder fra 2. november, når United gæster Fulham på Craven Cottage.

Forrige artikel

United-spillere i landsholdsaktion

Næste artikel

Phelan: Korrekt at sælge Morrison

ANNONCE