Blackett beundrer Di Maria

Tyler Blackett er fuld af beundring for Angel Di Maria, som til træning disker op med den ene detalje efter den anden.

Knap 60 millioner pund måtte United betale til Real Madrid, for at få Angel Di Maria til Old Trafford. Men indtil videre må man sige, at det har været fornuftigt af van Gaal og Woodward at smide så mange penge efter den 26-årige argentiner.

I de første fem kampe i 7’eren, har Di Maria nemlig scoret tre og desuden leveret tre assists. Han har givet nyt liv i en United-offensiv, der har savnet det magiske og uforudsigelige i flere år.

Men det er ikke bare United-fans verden over, som er vilde med den nye stjerne. Også holdkammeraterne er fulde af beundring for den argentinske profil, det fortæller Tyler Blackett til BBC.

– Han er fremragende. Han er en af verdens bedste spiller, og nogle af de ting han laver til træning, for os til at stoppe og og bare beundre det. Hans driblinger med den eminente boldkontrol, det er noget mange spillere gerne ville have, men blot meget få har. Han er virkelig helt speciel, siger Blackett.

Angel Di Maria forventes at være en af de få spillere, der kan fravriste Cristiano Ronaldo titlen som verdens bedste fodboldspiller, når prisen uddeles for 2014. Men selv om Di Maria er fænomenal på alle områder, så mener Blackett dog godt at han kan matche argentineren på et område, nemlig det at sparke frispark.

– Forhåbentlig får jeg lov at sparke senere på sæsonen. Jeg vil i hvert fald blive glad såfremt muligheden skulle komme. Men lige pt er det Angel der er eksperten, så ham ser jeg op til, lyder det fra Tyler Blackett.

Forrige artikel

Kluivert: VM gjorde det svært for van Gaal

Næste artikel

U21: Hattrick af Keane sikrede sejren

ANNONCE