Blatter: Ronaldo er slave

Hver dag en ny Ronaldo historie. I dag er det så blevet FIFA-boss Sepp Blatters tur til at blande sig i debatten om Ronaldos mulige skifte til Spanien og…

Hver dag en ny Ronaldo historie. I dag er det så blevet FIFA-boss Sepp Blatters tur til at blande sig i debatten om Ronaldos mulige skifte til Spanien og Real Madrid. Han går til angreb på hele transfermarkedet og antyder, at han gerne ser United opfylde Ronaldos ønske om at skifte til Spanien.

”Jeg går altid ind for at beskytte spilleren. Hvis han vil væk, så lad ham. Hvis Ronaldo bliver i en klub, hvor han ikke føler sig komfortabel, så er det ikke godt for hverken ham eller klubben. Det vigtigste er, at vi skal beskytte spilleren.”

Dermed lægger Blatter ikke skjul på, at han mener, United bør acceptere Ronaldos ønske, såfremt han offentligt ønsker et skifte til Real Madrid.
Samtidig kommer Blatter med beskyldninger og sammenligninger om slaveri.

”Der er en form for slaveri i forbindelse med køb og salg af spillere på transfermarkedet. I fodbold er der for meget moderne slaveri.”

At Blatter blander sig i klubbernes interne opgaver, er langt fra en nyhed. Blatter var også langt fremme i debatten omkring Rio Ferdinands dopingkarantæne.

Forrige artikel

£1 million for Queiroz

Næste artikel

United sætter Blatter på plads

ANNONCE