Præsidenten har ifølge Reuters sendt et brev til Manchester Uniteds fans, hvori han slutter sig til køen af kendte ansigter, der kæmper for, at alle fans skal beholde deres ret til at eje en del af deres klub.
”Jeg støtter fansenes kamp mod Hr. Glazer. Dette er kun FIFA’s filosofi, fordi vi kan ikke gribe ind, da vi er magtesløse mod de kommercielle kræfter på markedet,” sagde Blatter efter et møde i Wales i dag, kun 4 dage efter, at tusinder af mennesker havde samlet en demonstration mod amerikaneren Malcolm Glazer.
”Vi kan ikke gøre noget, men vi må sikre, at en klub ikke blot er et købsobjekt. Vi bliver nød til at beskytte klubbens etik, fordi fodbold er et spil for alle. En klub handler om staden, byen og dets fans,” fortsatte Blatter, der ellers før er blevet kaldt diktator af netop Uniteds fans.
Glazer familien pønser stadig på et bud på Manchester United, men både klubben, fansene, spillerne og storaktionærerne har afvist Glazer, og et eventuelt bud er da også blevet udsat, da Malcolm Glazers søn, Joel Glazer, for nyligt er blevet indlagt med en sprængt blindtarm.
Om det er Joels dårlige samvittighed over sin egen rolle i overtagelsen af klubben, der er skyld i maveproblemerne, vides endnu ikke…