Lad os starte fortællingen omkring maj måned 1999; dengang Peter Schmeichel indstillede sin United-karriere og drog sydpå. Mange forudså, at han ville blive svær at erstatte, men de færreste kunne dog forudse, hvor ekstremt et hul han egentlig efterlod sig, hvor den ene skandalemålmand efter den anden forgæves forsøgte at blive Uniteds nye ankermand.
Den 10. juni 2005 blev en 34-årig veteran præsenteret som endnu et forsøg på en løsning, og ingen kunne dengang forudse, at han de efterfølgende seks år skulle være grundstenen i endnu et United-mandskab, der dominerede fodboldverdenen. I dag frygter alle United-fans det nye hul, der bliver skabt efter d. 28. maj, når Edwin van der Sar lægger handskerne på hylden og takker af efter 20 år på toppen.
Ajax-tiden
Historien om van der Sar starter i Holland samtidig med 90’erne. Uden for alvor at have fået gang i karrieren fangede en 20-årig Edwin opmærksomheden hos daværende Ajax-træner Louis van Gaal, og han startede på Ajax’ reservehold. Der skulle gå to og et halvt år, før han for alvor gjorde opmærksom på sine kvaliteter og slog igennem på Ajax’ talentfulde førstehold.
Han blev hurtigt Hollands bedste keeper og oplevede sin første store triumf i 1995, hvor et Ajax-hold med blandt andre Reiziger, Danny Blind, Frank Rijkaard, De Boer-brødrene, Seedorf, Overmars, Kluivert, Kanu og Jari Litmanen slog Juventus 1-0 i Champions League-finalen. I dag, over 15 år senere, kan han gøre status over en lang og glorværdig karriere. På søndag løfter han sit ottende nationale mesterskab, og næste lørdag spiller han sin imponerende femte Champions League-finale.
Telefon-opkaldet
Vi springer tilbage til år 1999, en sommerdag i juni-måned. 28-årige van der Sar er i Amsterdam lufthavn og venter på at boarde et fly til Torino. Hans telefon ringer, og i den anden ende er det Sir Alex Ferguson: ”Har du lyst til at være den nye United-målmand, Edwin?”
Desværre for Ferguson og os andre United-fans, så havde Edwin fået et lignende opkald 24 timer tidligere fra Juventus’ vicepræsident Roberto Bettega, som havde tilbudt målmanden en fremtid i italiensk fodbold. Det var et tilbud, som van der Sar havde accepteret. Set i bakspejlet er der kun en ting at sige: Damn.
Grundstenen bag Uniteds dominans
Efter et par blandede år i Juventus og Fulham kom han endelig til United i 2005. I Juventus var han sat ned på reserveholdet, da italienerne ikke fandt ham god nok, og i stedet valgte at investere 32 mio pund i Gianluigi Buffon, hvorfor van der Sar tog konsekvensen og drog til Fulham. Da United hentede ham var han 34 år gammel, og om end forventningerne ikke var særlig høje, så kunne det kun blive bedre efter det mareridt, der havde varet seks år og inkluderet Mark Bosnich, Massimo Taibi, Fabien Barthez, Tim Howard og senest Roy Carroll, der havde foræret Hernan Crespo et mål på Old Trafford og indirekte sendt United ud af Champions League.
Van der Sar kostede sølle to mio. pund. Med andre ord var han billigere end Barthez, Howard, Carroll og endda også Taibi. I tider, hvor debatten kører højt omkring, hvilken Ferguson-signing i det forgangne årti, der har været det bedste i forhold til prisen, kan man godt glemme alt om Vidic, Evra, Hernandez og alle de andre. To mio. pund for van der Sar er det, man kalder fodboldhistoriens største steal.
Han debuterede 13. august på Goodison Park mod Everton i 2005/06-sæsonens første kamp og lagde ud med stil. En refleksredning på et Tim Cahill-hovedstød og et par andre stærke indgreb var med til at sikre United en 2-0-sejr. Efter kampen diagnosticerede Ferguson, hvorfor de seneste sæsoner havde været magre: “We dropped too many points against the bottom six last season – and we never recovered.” Netop det problem skulle veteranen van der Sar rette op på, og set i bakspejlet kan man kun sige, at missionen lykkedes.
23. april 2011, næsten seks år efter debuten, hedder modstanderen igen Everton, og kampen er en nøglekamp i Uniteds mesterskabsjagt. Det står 0-0 efter 70 minutter, og van der Sar har indtil nu haft en rolig eftermiddag. Evertons Jack Rodwell får en skudmulighed uden for feltet og tager chancen. Bolden bliver snittet af en United-forsvarer og har en truende retning direkte ned i van der Sars ene målhjørne. Old Trafford holder vejret i et sekund, men van der Sar hopper ned og parerer bolden uden om stolpen, som var det den største selvfølgelighed i verden. Puha.
Chicharito scorede kort før tid, og United sikrede sig tre vigtige point i ræset mod nummer 19, og det kendetegner van der Sars United-karriere. Der er dog ingen grund til at nævne van der Sars aktion efter kampen. Det er jo bare business as usual for verdens bedste målmand.
Champions League finalen 2008
Med til historien om van der Sar hører historien om Uniteds beton-forsvar. Med Vidic og Ferdinands fantastiske makkerskab har United haft en ubrydelig treenighed de seneste fem år. Det er åbenlyst, at spillere som Ronaldo og Rooney har været de mest iøjnefaldende, men det er ikke helt forkert at sige, at forsvaret har været den vigtigste del af det United-hold, der har domineret England og Europa (igen) siden 2006. Fire mesterskaber, en Champions League-titel, to yderligere finaler og en håndfuld cup-titler taler sit tydelige sprog.
Højdepunktet i van der Sars United-tid må helt klart være 21. maj 2008: Champions League-finalen mod Chelsea. 1-1 efter ordinær og forlænget spilletid, og kampen må afgøres på straffespark. Time to shine for United-målmanden, og han fik i den grad en hovedrolle. 6-5 til United, og Anelka står klar til at forsøge at udligne Uniteds føring. Iskold som han er, venter van der Sar tre-fire sekunder med at gå ind på kassen og nidstirrer Anelka. Han peger øverst til venstre for sig selv, som om han prøver at sige: ”Jeg ved, du sparker den derop, Nicolas.” Om det var det, der fik Anelka til at skifte mening, ved jeg ikke, men han sparkede i hvert fald modsat, og den havde van der Sar, naturligvis, læst.
Øjeblikke så magiske som dem i Moskva har der været mange af. Hvem husker ikke mesterskabsræset i 2007? Måden han ene mand holdt os inde mod Fulham på Craven Cottage, indtil Ronaldo tyvstjal de tre point for United med en solotur i slutminutterne. Apropos tyveri, så var der jo den efterfølgende kamp, fantomredningen på Peter Crouchs afslutning på Anfield, hvor van der Sar et par minutter senere kunne løfte Gary Neville i jubel, da John O’Shea scorede til 1-0 i overtiden. Så var der også redningen på Darius Vassells straffespark fem minutter før tid på City of Manchester Stadium i maj måned, der forsvarede en 1-0-føring, som stort set sikrede os mesterskabet.
Og så er det jo ikke helt skidt, at han reddede alle Chelseas straffespark i Community Shield 2008. Eller at han året efter holdt buret rent i 1311 minutter i træk og dermed slog den europæiske rekord. Der er mange øjeblikke som disse bare i hans United-tid, og oftest er det umuligt at forestille sig, at han var næsten 35 år, da vi hentede ham. Hvad lavede han dog nogensinde på Juves reservehold? De må være skøre i Italien …
Sammenligningen der ikke kan undgås
Når van der Sar har haft så fantastisk en periode, er man er nødt til at sammenligne ham med Peter Schmeichel, der betegnes som den bedste målmand nogensinde i United. Kan man påstå, at van der Sar er bedre end selveste Peter Schmeichel?
Det ved jeg ikke, og jeg har ikke lyst til at køre videre med sammenligningen. Jeg vil dog sige, at van der Sar er en meget anderledes målmand end Peter Schmeichel, og deres tider i United er vidt forskellige. Peter Schmeichel var i klubben fra han var 27 år, til han fyldte 35, mens van der Sar fejrede sin 35. fødselsdag kun et par måneder efter, han skrev under med klubben. Begge deres United-karrierer har båret præg af deres aldre. Hvor Peter Schmeichel var en energisk målmand, der overfusede alle angribere og dominerede sit territorium, er van der Sar den mere rolige og intelligente målmand, der aldrig gør tingene sværere end de er og skaber ro omkring sig selv og forsvaret. Ret simpelt faktisk, men mere skal der heller ikke til.
Tak for alt, Edwin
I sidste ende er det også ligegyldigt, hvem der er den bedste. Som United-fan vil jeg i stedet være stolt over at have haft to så store målmænd i klubben. Samtidig vil jeg, med post-Schmeichel-æraen i baghovedet, frygte, hvad der vil ske efter 28. maj, når van der Sar har spillet sin sidste kamp. Forhåbentlig har Ferguson den perfekte afløser i tankerne, og forhåbentlig vil han denne gang ringe ham ind i god tid. Historien har vist, at 24 timer kan være forskellen på seks dårlige målmandsår og så verdens bedste målmand.
Tak for alt van der Sar, it has been a hell of a ride!