Manchester United vandt 1-0 over Bournemouth til eftermiddag, og holdet fra sydkysten gav Manchester United kamp til streget, til trods for at de allerede har sikret sig endnu en sæson i Premier League.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Efter kampen fastholder Bournemouth-manager Gary O’Neil, at Bournemouth ønskede at bevise deres værd trods den sikrede overlevelse.
– Vi var gode, og vi gav alt i en tæt kamp. Vi var inde i kampen, og vi havde en stor chancen i slutningen. Det er Manchester United, og vi manglede spillere, siger han til BBC.
Bournemouths David Brooks var i dag tilbage i startelleveren, efter en lang periode uden for kridtstregerne, efter han i 2021 blev diagnosticeret med lymfekræft.
På trods af kampens manglende betydning fastholder O’Neil, at Brooks havde optjent retten til at starte, hvor han i øvrigt efterlod et godt indtryk ifølge manageren.
– Vi ønsker, at behandle alle kampe med respekt og give et godt indtryk af os selv. David Brooks fortjente sin start i dag, det var ikke en venskabskamp, og vi var virkelig kompetetive. Vi fortjente noget fra kampen, siger han og fortsætter.
– I forhold til at det var hans første kamp tilbage efter så lang en periode, så viste David nogle gode berøringer.
Som tidligere nævnt har Bournemouth sikret sig Premier League-overlevelse med deres nuværende pointtotal på 39, som rækker til en 14 plads.
Bournemouth-manageren er derfor også stolt af holdets sæson
– Jeg er virkelig stolt af gruppen. Det har været et stort bjerg at bestige, og vi opnåede noget, som ikke mange havde troet, vi kunne, slutter han.