Bursaspor-træner tror på sejr

Bursaspor har været på noget af et eventyr de senere år. I 2006 rykkede klubben i den bedste tyrkiske række, og dette forår lykkedes det dem at vinde…

Bursaspor har været på noget af et eventyr de senere år. I 2006 rykkede klubben i den bedste tyrkiske række, og dette forår lykkedes det dem at vinde mesterskabet foran storklubber som Fenerbahçe, Galatasaray og Beşiktaş. Med mesterskabet fulgte en plads i Champions League. Det er dog hverken blevet til point eller scoringer i de tre første kampe for Bursaspor. Det, tror træner Ertuğrul Sağlam, kan ændre sig i aften.

“Vi bliver nødt til at lære fra kampene mod Rangers og Manchester United og spille fodbold på den rigtige måde. Kun sådan kan vi få succes,” udtaler Sağlam
ifølge uefa.com. Begge disse kampe tabte Bursaspor med 0-1, og i første spillerunde vandt Valencia med hele 4-0 i Tyrkiet.

“Tre kampe er overståede nu, men hver kamp er en ny oplevelse. Der ligger nu en spritny mulighed foran os. Nu hvor vi har vænnet os til Champions League-atmosfæren, sigter vi efter at spille flot fodbold mod et stort hold som Manchester United,” forsætter han.

Ertuğrul Sağlam blev ansat som træner i Bursaspor i 2009, og som nævnt kunne den lille klub allerede tidligere i år løfte ligatrofæet.

“Vi tror på, vi kan få et resultat, der vil blive skrevet ind i historiebøgerne med gyldne bogstaver. Det er åbenlyst, at det engelske hold er et meget svært hold at slå – man kan kalde dem verdensgiganter – men sidste sæson opnåede vi noget, som ingen troede på. Vi må anse kampen på den måde og sigte efter at vinde en god sejr.”

Forrige artikel

Wenger: Nani-mål skyldes misforståelser

Næste artikel

Dagens opstilling

ANNONCE