Butt: Der skal ændringer til

Uniteds nuværende u19 cheftræner håber der snart vil ske ændringer i ungdoms systemet i engelsk fodbold.

Nicky Butt nåede 387 kampe i den røde trøje, inden han siden fik en fin karriere i Newcastle og Birmingham. Nu er han u19 træner for United, og er ansvarlig når United spiller i UEFA Youth League.

Men i engelsk fodbold er der ikke noget der hedder u19-fodbold. Her springer man fra u18 til u21, og det ærger Nicky Butt.

– Nu hvor UEFA har indført denne turnering, har vi intet gjort i England. Her springer vi fra u18 til u21, det er et enormt spring, da der er en masse læring for spillerne i disse år. Selv tilbage i min tid, tog det os fire-fem år at tilpasse os dette.

– Vi blev banket, slået, lavede tåbelige frispark og straffespark, mens vi forsøgte at lære at tilpasse os måden at spille på. Vi var i Class of 92 heldige, da man måtte tage hensyn til reglen om hvor mange udlændinge der måtte spille dengang. Det tvang manageren til at bruge os i Europa, men det tog tid for os, og også for dommerne, siger Butt.

I England har debatten omkring træningen af de unge spillere kørt på højtryk de seneste år, da de engelske landshold ikke klarer sig specielt godt. Man er ganske enkelt faldet et stykke efter andre lande som Tyskland, Spanien, Holland osv.

Men det er klart, for der snakkes kun om problematikken, der sker ikke ændringer i strukturen, siger Nicky Butt.

– Vi ligger et stykke bag andre fra udlandet, men folk snakker også hele tiden om hvordan det burde være, der er bare ingen som gør noget ved det. Vi går lidt i ring, siger Butt.

Forrige artikel

Rygte: River Plate-stjerne til United?

Næste artikel

United tabte hjemme til Everton

ANNONCE