Büttner-agent raser over United

Alexander Büttners agent er stærkt utilfreds med Manchester Uniteds ageren på markedet på lukkedagen på vegne af sin klient.

Alexander Büttner var på nippet til at ryge til Besiktas på udlån, men Manchester Uniteds manglende evne til at lande Leighton Baines eller Fabio Coentrao standsede det, hvilket nu betyder, at Alexander Büttner tilsyneladende må se langt efter spilletid.

– Det er ufatteligt, at United ikke fik skrevet med Coentrao i tide – lige meget om fejlen ligger hos dem eller Real Madrid, siger agenten, Alexander Bursac, til Voetbal International.

Besiktas’ vicepræsident, Ahmet Nur Cebi, har gjort det klart, at alt var på plads i lejeaftalen, men at de manglede det sidste samtykke fra Manchester United. Det skuffer Alexander Bursac.

– Vi blev lovet, at han ville blive udlejet. Alexander er ikke ligefrem garanteret spilletid i United, og han vil ikke sidde på bænken hele sæsonen. Under Fergie var han tættere på muligheden for spilletid, og fik det også indimellem, men det ser ikke ud til, at den tillid er der længere.

Alexander Büttner søger naturligvis spilletid, så han kan vise sig frem for den hollandske landstræner forud for Verdensmesterskaberne i 2014.

Forrige artikel

RvP: Ingen problemer med Moyes

Næste artikel

Carrick velkommer konkurrence

ANNONCE