Cambridge jubler over lodtrækning

I Cambridge er de lykkelig ved udsigten til at skulle op mod Manchester United. Det giver nemlig et økonomisk boost til den lille klub.

Da der i går blev trukket lod til FA Cuppens 4.runde, kom Cambridge United op af hatten som modstander for Louis van Gaals tropper. Den lille klub fra League Two er lykkelig over at skulle op mod giganterne fra Manchester.

Manager Richard Money jubler og kalder lodtrækningen en drøm, da det nemlig vil give lidt ekstra til klubkassen. Der vil uden tvivl blive fuldt hus på Abbey Stadium, ligesom kampen formentlig vil blive udvalgt til direkte tv.

– Det er en kamp man kun kan drømme om. Efter lodtrækningen løb der en masse følelser igennem kroppen.Jeg sælger ikke skindet endnu, men jeg regner med at kampen udvælges til tv, hvilket naturligvis giver os et boost økonomisk.

– Vores økonomi er stabil, men denne lodtrækning vil give os mulighed for at lave forbedringer, både på og udenfor banen, hurtigere end vi ellers ville kunne, siger Richard Money til the Telegraph.

Forrige artikel

Medie: Chicharito færdig i United

Næste artikel

Di Maria tror ikke på Ronaldo-comeback

ANNONCE