Di Maria tror ikke på Ronaldo-comeback

Angel Di Maria har svært ved at se sin gamle holdkammerat skifte tilbage til Manchester United.

Rygterne om en genforening mellem Manchester United og Cristiano Ronaldo nægter at dø ud. Men portugiseren forlader næppe Santiago Bernabeu. 

Sådan lyder det fra Angel Di Maria, der var holdkammerat med Ronaldo i Real Madrid, før han skiftede til Old Trafford i sommer. 

– Jeg tror ikke, at han kommer tilbage til Manchester. Det er svært at forlade Real Madrid, siger Di Maria ifølge The Express og fortsætter. 

– Måske, men jeg tror, at han har det rigtigt godt, og jeg kan ikke se det for mig, at han vil ændre på det. 

Ronaldos agent, Jorge Mendes, slog i slutningen af sidste år fast, at hans klient ønsker at blive i den spanske hovedstad resten af sin karriere. 

United solgte Cristiano Ronaldo til Real Madrid i 2009 for 80 mio. pund. 

Forrige artikel

Cambridge jubler over lodtrækning

Næste artikel

Di Maria hylder fans og Rooney

ANNONCE