Eric Cantona fik i dag premiere på sin hidtil største film, da Ken Loach-filmen Looking for Eric i dag fik premirere på filmfestivalen i Cannes.
Looking for Eric nævnes som blandt favoritterne til at vinde gyldne palmer og begejstringen var da også stor under dagens premiere, hvor blandt andet den oscarbelønnede skuespillerinde Hilary Swank deltog.
Politikens udsendte i Cannes Tommy Grøn skriver fra Cannes:
“Først en lang applaus. Så nogle øjeblikkes stilhed. Derefter en endnu længere salve af klap mod lærredet. Så burde det vel være slut, men nej – en tredje bølge af applaus tog fart. Stående ovationer.
Flere journalister – nok især franske – blev ved at klappe, mens de forlod teatret. Quel spectacle.”
I den engelske avis The Daily Telegraph, som ligeledes dækker festivalen tæt, bliver Cantonas film belønnet med fire stjerner.
Samme antal stjerner giver avisen The Times.
Youtube: Se Cantona ankomme på den røde løber