Carabinieri afviser anklager

Manchester United-fans vendte i dag hjem til England med forbindinger og store sår efter det italienske politi Carabinieri i går gik til angreb på dem i…

Manchester United-fans vendte i dag hjem til England med forbindinger og store sår efter det italienske politi Carabinieri i går gik til angreb på dem i Manchester United-sektionen på Stadio Olympico.

Politiet var ude af kontrol,” udtalte en af de hjemvendte til BBC, da han landede i Manchester Airport i dag.

Mange fans er forskrækkede over den måde politiet varetog opgaven på, hvor de to klubbers fans blev opdelt ved en gennemsigtig glasmur. Mens sælgere gik og solgte sodavandsflasker blandt både italienske og engelske fans, så gik der ikke mange slurke, før de fløj indover glasmurene. Helt galt gik det, da Roma kom foran og Romas fandt kravlede op af glasmuren for at håne Uniteds fans.

United-fansene svarede igen med det resultat, at de kampklædte politifolk gik ned og satte sig på hele United-siden af muren og slog ud med kniblerne.

Flere gange gik de til angreb på Uniteds fans.

En af supporterne Debbie Robertson fra Rusholme udtaler til BBC Radio, at hun endda blev beskyttet af nogle politifolk fra deres egne kollegaer, som slog ud efter Uniteds fans.

“Der var omkring fire eller fem politifolk, som kom mod mig og min mand med deres hjelme og knibler. Vi var fanget op imod den her glasmur, så en politimand forsøgte at skærme os af fra hans kollegaer og sagde vi “hellere skulle komme væk”, men der var ingen steder at gå hen.”

En anden United-fan udtaler til BBC.

“Det italienske politi angreb Uniteds publikum. Jeg prøvede at hjælpe en lille pige, som faldt ned og en af politimændene slog mig med en knippel.
Det var et rent pandæmonium. Forfærdeligt” udbryder David Pearce.

Ingen granskning af episoden hos politiet

Det italienske politi benægter at have opført sig for voldsomt.

Lederen af det romerske politi Achille Serra udtaler til BBC at politiets opførsel var begrundet og at der ingen efterforskning ville gå i gang, medmindre der kom beviser for at politiet gik for hårdt til værks.

Dén holdning støtter det italienske fodboldforbund også.

“Den engelske presse taler om hårdhændet politi? Vi skylder lovens håndhævere en stor tak.
Jeg mener ikke man skal lange ud efter dem, som opretholder sikkerheden under kampe,” udtaler forbundets præsident Giancarlo Abete.

Forrige artikel

Rangers støtter United

Næste artikel

53-årig knivoffer: Jeg var heldig siger lægen

ANNONCE