Carragher: Lindelöf burde slet ikke spille på det niveau her

Den tidligere Liverpool-spiller Jamie Carragher udtalte efter Uniteds nederlag til Tottenham, at han har “ondt” af Victor Lindelöf. Samtidig kritiserede han også Chris Smalling og Phil Jones.

Sky Sports-ekspert og tidligere Liverpool-spiller Jamie Carragher lagde ikke fingrene imellem, da han i går vurderede Victor Lindelöf efter “de røde djælves” 3-0-nederlag til Spurs på Old Trafford.

– Jeg har faktisk lidt ondt af ham, for han burde slet ikke spille på det niveau her, sagde Carragher. 

Den svenske landsholdsforsvarer, som Jose Mourinho købte fra Benfica for 31 millioner pund for et års tid siden, kom på banen i den sidste halve time, hvor United allerede var bagud 2-0 til gæsterne. Han lavede næsten en fatal tilbageaflevering til David de Gea, som blev for kort, men heldigvis reddede spanieren situationen. 

Ellers var det de to andre midterforsvarer, Phil Jones og Chris Smalling, som stod for fejlene. Og dem havde Carragher også en kommentar med på vejen til. 

– Phil Jones og Chris Smalling har spillet i mange år, og den slags fejl, som de begik, burde ikke ske, sagde den tidligere Liverpool-mand. 

Jamie Carragher har spillet over 500 Premier League-kampe for Anfield-klubben, men er blandt Uniteds fans mest berømt for, at han engang har scoret to selvmål i et af arvefjendeopgørene mellem United og Liverpool.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

U18: United udraderede Stoke

Næste artikel

Luke Shaw: Vi vil rejse os

ANNONCE