U18: United udraderede Stoke

United vandt stort over Stoke, men med lidt skarphed kunne sejren have været endnu større.

Manchester Uniteds U18-hold fortsatte den gode sæsonstart, da holdet tog imod Stoke fredag aften. The Potters blev sendt hjem med en syngende lussing på hele 5-1.

Selv om kampen endte med en stor sejr til de rødblusede, så burde den alligevel have været endnu større. Især den ellers så målfarlige Mason Greenwood burde have scoret mindst et par mål mere end det ene, han fik, på enten hans store misbrugte chancer i åbent spil eller hans brændte straffespark i første halvleg. 

I stedet blev 16-årige Charlie McCann det nærmeste, man kan komme på en matchvinder i en kamp som denne. Han satte United i gang allerede efter fire minutter med sin første U18-scoring nogensinde, og i anden halvleg udbyggede han også føringen til 3-1. Holdets to øvrige mål blev sat ind af kantspilleren Anthony Elanga og af Mark Helm, der blev skiftet ind efter 84 minutter.

United ligger nu nummer to i rækken med 7 point for de første tre kampe. Everton er nuværende 1’er, efter de har sejret i alle sæsonens første tre kampe.

Næste kamp er lørdag den 1. september klokken 13.30 på udebane mod Middlesbrough.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Pochettino er stolt af sit hold

Næste artikel

Carragher: Lindelöf burde slet ikke spille på det niveau her

ANNONCE