Carrick begræder Dorgu-skade: – Det ser alvorligt ud

Michael Carrick var tydeligt trist, da han på fredagens pressemøde skulle kommentere Patrick Dorgus skade.

Michael Carrick troede egentlig bare, at det skyldtes en krampe, da Patrick Dorgu humpede ud af kampen mod Arsenal i søndags.

Det var også det, han fortalte til pressen bagefter.

Men virkeligheden skulle vise sig at være en helt anden. The Athletic skrev tirsdag, at Dorgu kommer til at være ude i op til ti uger med en baglårsskade.

– Desværre er han ude et stykke tid. Vi arbejder stadig på at finde ud af, hvor længe det bliver. Men det er skuffende, for “Pat” har haft et så fantastiske par uger. Vi var ikke helt sikre på, om det skyldtes krampe eller noget mere alvorligt, men lige nu ligner det noget, der er mere alvorligt, siger Carrick på fredagens pressemøde.

– Så det bliver nogle uger, han er uge. Hvor mange det bliver må vi vente at se med. Men det er så skuffende for os alle og for ham selv. Han er et så godt sted lige nu, men desværre er det en del af fodbold, og det er noget, vi skal arbejde igennem for at få ham tilbage så hurtigt som muligt.

Patrick Dorgu har scoret i begge Michael Carricks kampe som cheftræner. Først mod Manchester City og siden mod Arsenal. Men nu ser det ud til, at der bliver en lang række kampe, han kommer til at misse.

Skriv et svar
Forrige artikel

Palmer-rygter er urealistiske, melder flere medier

Næste artikel

Pludselig er Carricks tropper favoritter: - Vi tager intet for givet

ANNONCE