Carrick holder truppen hjemme forud for længere pause

Manchester United står foran en længere pause efter West Ham-kampen, og det har fået Carrick til at holde spillerne hjemme.

Næste kamp for United er mandag den 23. februar mod Everton på det nye Hill Dickinson Stadium.

Grundet nederlaget til Brighton i FA-Cuppen skal United ikke spille i weekenden, hvilket betyder en pause på 13 dage for truppen.

Der har været spekulationer om, hvorvidt holdet skulle på tur – enten på træningslejr eller spille en venskabskamp, hvor Saudi-Arabien har været nævnt som mulig destination.

Ingen af delene bliver til noget, da cheftræner Michael Carrick har valgt at holde spillerne hjemme, ifølge MEN.

Holdet vil træne resten af ugen, inden de får et par fridage i starten af næste uge. Derefter står den på træning op til Everton-kampen mandag aften den 23.

Den lange pause vil give trænerstaben god tid til at sætte yderligere præg på holdet efter en positiv start med fire sejre og én uafgjort i de første fem kampe.

Champions League-kvalifikation er klubbens mål frem mod sæsonens afslutning, hvilket en top-5-placering bør være nok på baggrund af de engelske klubbers præstationer i de europæiske turneringer.

 

Skriv et svar
Forrige artikel

Highlights: Gense neglebidderen i London

ANNONCE