Carrick klar til Arsenal-kamp

Michael Carrick bliver kampklar til at møde Arsenal på søndag, efter midtbanespilleren sad ude i gårsdagens opgør mod Wolfsburg.

Når Manchester United på søndag skal forsvare førstepladsen i Premier League, bliver det måske med Michael Carrick tilbage på banen. Den erfarne midtbanespiller bliver i hvert fald spilleklar til opgøret mod Arsenal.

Carrick blev tidligere torsdag udtaget til landsholdet, og Louis van Gaal bekræfter, at den 34-årige englænder er fit for fight, efter han måtte sidde ude i onsdagens Champions League-kamp mod Wolfsburg.

– Carrick kan spille, så jeg skal træffe et valg, siger han til MUTV med henvisning til, at Carrick dyster om pladserne på midtbanen med Bastian Schweinsteiger og Morgan Schneiderlin. 

Van Gaal kunne desuden glæde sig over, at holdet ikke fik flere skader mod Wolfsburg. Til gengæld mener han, at spillerne er godt trætte oven på et tæt kampprogram. Det er der kun én måde at behandle.

– Løsningen er restitution, restitution, restitution. Det er derfor, det er så svært at forberede sig til kampen mod Arsenal. Som manager vil man gerne forberede sig på banen, og det kan man ikke, fordi man er nødt til at have friske spillere, så der er også en anden løsning: at ændre holdet, siger hollænderen, der åbner op for at sende et ændret United-mandskab på banen på Emirates på søndag.

Få Manchester Uniteds nye fodboldtrøjer med Martial, Memphis, Rooney osv. på ryggen

Forrige artikel

Wolfsburg: Smalling scorede et lortemål

Næste artikel

Jones vil tilbage på holdet

ANNONCE