Carrick klar til defensiv rolle

Michael Carrick er fint tilfreds med at hjælpe til i forsvaret, hvis der er brug for ham.

Louis van Gaal kan bare sige til, hvis han vil have Michael Carrick til at tørne ud i forsvaret. For den 33-årige englænder er klar til at hjælpe, hvor det kræves. 

Det fortæller Carrick, der som indskifter mod Manchester City spillede i midterforsvaret, efter Chris Smalling var blevet sendt tidligt i bad. 

– Hvis jeg skal spille der, er det fint, for jeg har ikke spillet meget fodbold på det sidste, så jeg vil optræde hvor som helst, siger Carrick til The Evening Express. 

Foruden Smalling må United i øjeblikket klare sig uden Jonny Evans, Phil Jones, Rafael og Marcos Rojo, der rev sin skulder af led i søndags. 

Det betyder formentlig, at Michael Carrick skal optræde side om side med f.eks. Paddy McNair, når United på lørdag tager mod Crystal Palace. 

– Det er ikke et sted, hvor jeg har spillet frygteligt mange kampe. Der har været perioder over årene, hvor jeg har spillet der to-tre kampe over en sæson.

– Men det bekymrer mig ikke. Jeg vil spille hvor som helst, fortsætter Carrick.

Michael Carrick løb ind i en alvorlig ankelskade på Uniteds USA-tur og er først netop vendt tilbage i aktion.  

Forrige artikel

United overvejer at fristille Anderson

Næste artikel

Saha: United er snart tilbage på toppen

ANNONCE