Carrick mindes Rooney og glædes over Lukaku

Michael Carrick har været holdkammerat med Wayne Rooney i ti år, men det er nu slut. I stedet glæder han sig til at spille sammen med Romelu Lukaku.

Sammen har de vundet mange ting. Carrick og Rooney. Premier League adskillige gange. Champions League, Europa League og FA Cuppen. Men efter ti års makkerskab er det nu slut, og Carrick kommer til at savne en god holdkammerat og ven.

– Det er selvfølgelig en stor ting, at han forlader klubben.  Han har været en stor spiller for klubben ligesiden hans fantastiske debut, og han efterlader en helt utrolig arv, siger Carrick til MUTV.

– Jeg er ked af at se ham forlade klubben. Men jeg kan forstå det, og vi støtter ham allesammen. Vi har haft nogle store øjeblikke sammen, og jeg ønsker ham alt det bedste.

Når nogle ting slutter, har andre det med at begynde. Rooney har forladt klubben, og ind er Romelu Lukaku som bekendt kommet. Uniteds viceanfører glæder sig meget til at arbejde sammen med den store belgier.

– Alle har set, hvad han kan tilføre holdet. Han er en stor fyr, fylder meget og han scorer mål. Jeg er sikker på, han går en god tid i møde hos os. Vi skal ikke lægge al presset over på ham i forhold til at score mål, for der er flere, der skal hjælpe med det, men han er helt sikkert vores main man.

– Jeg har forsøgt at tackle ham et par gange, og jeg er aldrig lykkes at komme i nærheden af ham, så i det mindste skal jeg ikke prøve det mere!

Lukaku og Uniteds andet sommerindkøb, Victor Lindelöf, var begge med, da United i går havde deres første træning forud for den nye sæson.

 

Har du set den nye Manchester United trøje? Se den her 

Oplev Manchester United på Old Trafford

Forrige artikel

Henderson udlejes til Shrewsbury

Næste artikel

Sky: United jagter ikke Bakayoko

ANNONCE