Carrick: Moyes smitter truppen med energi

Manchester Uniteds førsteholdstrup er netop nu på pre-season-tour, og ifølge Michael Carrick så er stemningen i top – ikke mindst på grund af David Moyes.

Som det sker før hver sæsonstart, så er Manchester United på sommertur rundt om i verden for at promovere klubben over for holdets fans uden for England.

Uniteds nummer 16, Michael Carrick, fortæller, at der er fremdrift i forberedelserne til den nye sæson. En sæson, der er David Moyes første som manager for Manchester United. Derfor er sommerturen også Moyes’ første mulighed for at sætte sit præg på holdets træning, og det er noget, som skotten klarer godt ifølge Michael Carrick.

God atmosfære på turen

– Turen har virkelig været god indtil videre, og der er en virkelig god atmosfære, hvor vi er, siger Michael Carrick.

– Manageren har sikret atmosfæren. Han er entusiastisk, energisk og intens i sit arbejde, og det smitter af på alle andre på holdet. Træningen har været god, og der er en stor fokus og føling med tingene til træningen.

– Jeg ser især frem til denne uge, som er en vigtig uge for vores træning, fordi vi ikke skal flyve i denne uge, hvilket betyder, at vi har lidt tid til at forberede os og arbejde, siger Carrick.

Manchester United er lige nu i Sydney i Australien, hvor holdet skal møde et udvalgt ‘all stars’-hold fra den australske A-League på lørdag klokken 11.30 dansk tid.

Få det fulde overblik over Uniteds pre-season-tour her.

Forrige artikel

Sky: Rooney er vred og forvirret

Næste artikel

Strootman snublende nær Roma

ANNONCE