Carrick: Ro på

Michael Carrick opfordrer til at slå koldt vand i blodet. Søndagens derby mod City er ikke alt-afgørende i mesterskabskampen.

De fleste har set frem til søndagens brag på Etihad Stadium i flere uger. Specielt den sidste uges tid har fokus været på derby-opgøret mellem United og City.

Men selv om kampen er vigtig, er den ikke alt-afgørende i kampen om mesterskabet mener Uniteds centrale midtbaneprofil Michael Carrick, som også mener det er vigtigt ikke at lade sig rive med af stemningen.

– Vi vil naturligvis gerne være øverst i tabellen, men jeg ved ærlig talt ikke hvor vigtigt det er på nuværende tidspunkt. Det er en enkelt kamp, og det er ligegyldigt hvem der er i førerpositionen. Det er rart at være nummer et og vi tager dertil i god form, så vi har masser af selvtillid og ser frem til opgøret.

– Det er en stor kamp, det ved vi udemærket godt, men det er også vigtigt at vi spillere ikke lader os rive med af stemningen. Vi vil tage dertil og levere en god præstation, få et godt resultat og beholde vores position i ligaen, siger Carrick til manutd.com.
 

Forrige artikel

8. dec.: Vind en Man Utd DVD-pakke

Næste artikel

Optakt: Manchester City - Manchester United

ANNONCE