Manchester Uniteds populære midtbanespiller Casemiro blev kåret til månedens spiller i oktober for De røde djævle efter en imponerende måned, der blev kronet med en sen udligning ude mod Chelsea dybt inde i overtiden.
Selvom den brasilianske VM-spiller er glad for anerkendelsen, så er det holdet, der er det vigtige for Casemiro:
– Det er stort at vinde prisen i en så stor klub som Manchester United, men det vigtigste er, hvordan vi spiller som hold, fortæller Casemiro til klubbens hjemmeside og fortsætter:
– Disse individuelle priser er svære at sætte ord på for mig, da man jo spiller med elleve mand på banen. Jeg er glad for prisen, men det er holdet, der er vigtigst. Gruppen er nøglen her. Man bruger hele dagen på at spille og træne med alle holdkammeraterne, så der er vigtigt, at man altid tænker på holdet.
Sydamerikaneren har været glad for den varme velkomst han har fået på Old Trafford og han værdsætter den opbakning han har fået fra fansene:
– Jeg har følt mig velkommen her fra den første dag jeg ankom og det er jeg utrolig taknemmelig for. Jeg føler allerede jeg har været her i lang tid og det fortjener fansene stor tak for. Vi arbejder hårdt for at gøre fans og holdet glade og det kan vi ikke uden den enorme hjælp vi får fra tribunen, fortæller Casemiro, der i interviewet også kommer ind på sin jubelscene, da han scorede til 1-1 ude mod Chelsea.
– Det var en kamp. hvor jeg i slutningen mente, at vi burde have fået mere ud af det. Så da bolden gik ind, vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle fejre det, fordi jeg bare var så glad.