Varane udtaget til VM trods skade

Raphael Varane er blevet udtaget til Frankrigs VM-hold. Det er til trods for, at han i oktober pådrog sig en lårskade.

Det var hårde billeder at se, da Varane grædende måtte forlade banen mod Chelsea d. 22 oktober. Men nu tyder det på, at der er håb om spilletid for Varane, da han er blevet udtaget til det franske landsholds VM-trup.

Varane kommer til at dyste om forsvarspladserne med blandt andet Arsenal-profilen Saliba, Upamecano og Konate. Det er endnu uvist, om Varane får fornøjelsen af at at være på banen, når hans holdkammerat Christian Eriksen(forhåbentlig) skyder bolden i det franske net, når Danmark d. 26 november klokken 17 møder Frankrig.

Anthony Martial er kommet tilbage fra en skade, men er ikke blevet udtaget i den foreløbige 25-mands trup.

Forrige artikel

Rejsetilbud til Barcelona-kampen i februar

Næste artikel

Casemiro: Holdet er det vigtigste

ANNONCE