Foto: Marc Atkins – Getty Images
Midtbanestjernen Casemiro kan meget vel ende med at forlænge sin tid på Old Trafford – men forhandlingerne bliver ikke uden bump på vejen. Ifølge flere medier vil Manchester United tilbyde brasilianeren en kontraktforlængelse, hvis han er villig til at acceptere lønnedgang.
Casemiro har genfundet sin status i klubben under den nuværende træner Rúben Amorim, efter at hans rolle tidligere var stærkt udfordret under den forrige ledelse.
Brasilianeren har allerede spillet seks kampe i Premier League i sæsonstarten, kun fraværende på grund af karantæne – og er igen med i den brasilianske trup efter, at Carlo Ancelotti overtog landsholdstrænerjobbet.
Hans kontrakt løber officielt kun til sommeren 2026, men United har mulighed for at udløse en ekstra års forlængelse. United er dog kun klar til at forlænge, hvis Casemiro accepterer en tydelig lønnedgang i den nye aftale.
Baggrunden for krav om lønjustering er dels klubbens økonomiske situation og ønske om at reducere lønbudgettet for de højest lønnede spillere. Casemiro figurere blandt de største lønmodtagere i truppen, med et beløb i omegnen af £350.000 om ugen – hvilket gør ham til en tung post på lønlisten.
Men samtidig vil United gerne fastholde hans erfaring og lederskab i midtbanens centrale zone – især i en periode, hvor klubben ønsker stabilitet og resultater.
Casemiros situation illustrerer den balancegang, United i øjeblikket forsøger at mestre mellem sportslig værdi og økonomisk bæredygtighed. Amorims tillid til brasilianeren understreger hans fortsatte betydning, men klubben er fast besluttet på at tilpasse de økonomiske vilkår. En forlængelse afhænger derfor af, om parterne kan mødes på midten.
Nej, nej og nej…