Celtic: Umuligt at holde på Forster

Celtic-manager Neil Lennon erkender, at det bliver mere end svært at holde på Fraser Forster, hvis United virkelig er ude efter ham.

Fraser Forster er angiveligt på David Moyes’ ønskeliste, hvorfor det bliver svært at holde på ham i Celtic.

Det erkender Neil Lennon, der skamroser sin målmand.

– Det bliver umuligt at holde på Fraser, sådan som han spiller, siger Lennon til The Metro, da han bliver spurgt om Uniteds påståede interesse i Forster.

– Jeg tror, det er uundgåeligt, at en storklub kommer og byder på ham. Nogle gange er det frustrerende som manager, når man forsøger at bygge noget op, at få klubben fremad. Men jeg tager det som en kompliment, at store klubber vil have vores spillere, fortsætter Lennon.

25-årige Forster kom til Celtic fra Newcastle i 2012 for 2 mio. pund. Ifølge The Metro pønser United på at byde 6 mio. pund for målmanden til januar.

Forrige artikel

Chicharito sikrer sejr over Stoke

Næste artikel

Chicharito hylder fightermentalitet

ANNONCE