På jubilæumsdagen for den første, europæiske triumf for “De Røde Djævle”, bliver en ny statue afsløret på Old Trafford. Det er legenderne George Best, Sir Bobby Charlton og Denis Law, som vil blive stillet op foran East Stand.
Law, Charlton og Bests statue kommer altså til at stå over for Sir Busby foran Old Trafford. De tre måltyve har tilsammen scoret 665 mål for United, og de har alle tre prøvet at vinde titlen som Europas bedste fodboldspiller i periodende 1964-1968.
Ceremonien begynder i dag kl. 13 dansk tid, og for de heldige, der har tid og mulighed, kan den følges på MUTV. De fleste af de nulevende fra holdet i 1968 vil være med for at ære den fantastiske sæson, hvor United altså for første gang kunne kalde sig “Kings of Europe”, anført af en af de bedste offensive trioer, der nogensinde har spillet sammen.
Statuerne er lavet af skulptøren Philip Jackson.