Hvis både Manchester United og Manchester City vinder deres sidste kamp i Premier Leagues 2011/2012-sæson, vil begge hold slutte á point med 89 point på en delt førsteplads. Dog vil City vinde mesterskabet på grund af en bedre målscore. Intet er afgjort endnu, men alligevel siger Sir Alex Ferguson, at det ikke er let at vinde ligaen på trods af den store pengetank, som Manchester City har haft.
– At vinde ligaen er ikke let, heller ikke med en store pengepung, siger Sir Alex Ferguson.
– Du skal stadig sætte et hold sammen på banen, holde alle glade og få alle på holdet til at føle, at de har bidraget med deres del. Roberto (Mancini, red.) har gjort det godt i det perspektiv, og der vil sandsynligvis komme nye spillere i hans trup henover sommeren, men det er jeg ikke særlig bekymret over. Der er mange spillere, man kan købe, men man bliver nødt til at sætte en balanceret hold på banen.
City ligner Chelsea
– Vi har set det før med Chelsea, og da de vandt ligaen to år i træk, blev vi nødt til at gøre noget ved det.
– Kvalitetsmæssigt er City ens med, hvad Chelsea var på det tidspunkt, men José Mourinhos håndtering var meget effektiv i de to første sæsoner. Han gjorde det fantastisk, men vi formåede at slå igen. På den eller anden måde formåede vi at nå målet til slut, siger Ferguson ifølge The Guardian.
Uanset udfaldet af den sidste spillerunde i Premier League i denne sæson, så forventer Ferguson, at Manchester United vil komme igen i de kommende sæsoner og udfordre Manchester City.