City undskylder

Tusinder af Manchester City-fans fejrede mandag aften klubbens nyvundne ligamesterskab, men sejerens sødme fik en uheldig bismag da holdets udskældte…

Tusinder af Manchester City-fans fejrede mandag aften klubbens nyvundne ligamesterskab, men sejerens sødme fik en uheldig bismag da holdets udskældte stjerne Carlos Tevez pludselig stod med et skilt med teksten “R.I.P Fergie”.

Endnu mere uheldigt blev det, da Sky Sports samtidig fangede Tevez med skiltet som dermed kom ud i de fleste engelske fodbolstuer og hurtigt medførte afsky i de fleste fodboldmiljøer. Det fik her til aften Manchester City til at undskylde episoden.

– At dette smagløse skilt overhovedet er blevet lavet er forkasteligt, og ved at acceptere og stå med det, begik Carlos en alvorlig fejlbedømmelse. Klubben vil gerne udtrykke vores dybeste undskyldning til Sir Alex Ferguson og Manchester United Football Club for enhver krænkelse dette måtte have skabt, lyder det i et statement fra klubben.

Forrige artikel

Keane og Dæhli napper priserne

Næste artikel

Pogba-agent: United-exit mest sandsynligt

ANNONCE