Class of 92 åbner universitet

Gary Neville og co har succes i erhvervslivet, og de tidligere United-stjerner åbner nu et universitet i nærheden af Old Trafford.

Gary Neville, Ryan Giggs og de andre profiler fra Class of 92 har siden fodbolden blev lagt på hylden kastet sig over nye projekter. Gruppen har succes med Salford City, der er på vej op i National Conference League.

Desuden har Class of 92 succes med Hotel Football, ligesom Gary Neville og Ryan Giggs har erhvervet sig en række ejendomme rundt om i Manchester. Nu går gruppen så ind i uddannelses-verdenen, og åbner september 2019 et universitet i nærheden af Old Trafford.

Det er meningen, at man her vil tilbyde uddannelse indenfor sport, medieverdenen og forretningsområdet. Og man satser på at give de studerende meget mere med i rygsækken, end blot akademiske kvalifikationer.

– Der bør ikke være nogle begrænsninger på hvad man kan opnå med den rette forberedelse. Vores mål med University Academy 92 studenterne vil forlade stedet med høje akademiske kvalifikationer, men også en række andre kvaliteter såsom at håndtere pres, forståelse for økonomi, lederskab og præsentations kompetencer, samt hvordan man bibeholder et frisk sind og en sund krop.

– Med andre ord, hele pakken for at få succes på arbejdsmarkedet. Målet er at byde de første studerende velkommen på Talbot Road ved Old Trafford til september 2019, udtaler Gary Neville.

 

Læs mere om:

Forrige artikel

Startopstillingen mod Burton

Næste artikel

United sikkert videre

ANNONCE